SBS13

SBS SuperBrevetScandinavia er et fælles nordisk langdistancecykelløb, der arrangeres af Audax Clubs Nordiques. Løbet køres hvert fjerde år, og er en klassisk Brevet. Jeg er tilmeldt løbet, der køres næste gang 16. august 2013. Brevet er et fransk ord, der betyder ‘diplom’ eller ‘prøve’. Rytterne kan gennemføre løbet sammen eller alene, på ladcykel eller racer – det handler bare om at køre de 1200 kilometer inden for tidsrammen på 90 timer. Man kører ikke mod de andre deltagere, mere mod sig selv.

Kvalifikation over fire optaktsløb
For at stille op til løbet skal jeg kvalificere mig. Kravet svarer til en gennemført det, man kalder en superrandonneur. Det vil sige, at jeg i foråret 2013 skal køre fire optaktsløb:

  • 200 km – 6. april – tidsbegrænsning 13,5 timer
  • 300 km – 11. maj – tidsbegrænsning 20 timer
  • 400 km – 25. maj – tidsbegrænsning 27 timer
  • 600 km – 29 juni – tidsbegrænsning 40 timer

Derudover kører vi 2×400 km 12. juli for at prøve, hvordan det er at sove efter en laaang cykeltur og tvinge sig selv op til endnu en laaaang cykeltur.

Rute SBS

Den store prøve
Jeg skal ikke køre turen alene. Vi er otte personer, tre kvinder og fem mænd, der træner og kører den sammen. Den ene af os kører sin femogtyvende brevet, den anden sin anden, og resten af os kører vores første.

Ruten går fra Frederikshavn i nordjylland til Kristiansand i Norge, og er ikke afmærket. Vi ryttere skal selv finde vej. I følge de franske regler, er der ikke support på selve ruten, men vi har mulighed for at købe en overnatningspakke, der omfatter overnatning ved start, to ophold i Sverige, et i Norge og ved målet i Kristiansand. I pakken er også morgen- og aftensmad og transport af en taske mellem overnatningsstederne.

Da løbet sidst blev kørt i 2009 deltog, så bidt jeg er orienteret 25 danske ryttere. I år er vi 100 tilmeldte. Det betød, at selv om jeg havde tilmeldt mig straks da tilmeldingen åbnede, stod jeg på venteliste i mere end en måned, før det lykkedes arrangørerne at skaffe flere pladser til os danskere. Nu er jeg imidlertid sikret en plads på startstregen… vel at mærke, når optaktsløbene er vel gennemført.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s